Foto: Gyldendal

Morten Albæk

Født 1975


Om forfatteren

Morten Albæk (1975) er født i Uggerby ved Hirtshals. Han er adjungeret professor i læring, uddannelse og filosofi ved Ålborg Universitet og cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Han har gennemført en uddannelse i strategisk ledelse ved INSEAD, og optræder flittigt i dagspressen og andre medier. Han er desuden en meget anvendt foredragsholder inden for emner som uddannelse, dannelse, livskvalitet, ledelse, innovation, læring.

Fra 2002 til 2008 var han ansat i Danske Bank koncernen, bl.a. som konsulent, afdelingsleder, og sidst som Underdirektør for Customer Insights & Innovation.

Siden 1. januar 2009 har han været Vicedirektør hos vindmøllegiganten Vestas hvor han er globalt ansvarlig for Marketing og Kundetilfredshed.

Morten Albæk har i samarbejde med Rasmus Hylleberg skrevet debatbogen "Generation fucked up?"(2005). Her revser han sin egen generation og kalder den ansvarsløs og egocentrisk:

".. Vi er en utrolig vidensafklaret generation. Vi ved, hvad vi mener, og hvad vi vil. Det, vi mener, sætter vi i spil i sammenhænge, hvor det er uforpligtende. Vi diskuterer med familie og venner i kulisser, hvor det ikke koster én noget. Demokrati handler tværtimod om at sætte holdninger i spil på steder, hvor det er naturligt at komme i diskussion. Men vi bryder os ikke om at komme i modvind, så derfor bruger vi demokratiet på en utrolig passiv måde. Hvis det ikke bliver ændret, vil det resultere i en katastrofe, fordi demokratiet lever af involvering. Vi opfatter ikke os selv som borgere, og det medfører, at borgerbegrebet er i opløsning. Og så er demokratiet også under opløsning."

Bogen "Nedslag - mellem det vi siger, og det vi gør"(2008) indeholder 23 korte tekster om velfærd, indvandring, uddannelse, ansvar, moral og opdragelse:

" .. Vi er fortabt i glansbilleder, så når vi mødes med vennerne, er det hverken stilstanden i dobbeltsengen eller den yngste datters indlæringsproblemer, vi trakterer med. Tværtimod. Vi lyver, fordi vi i bund og grund vil det hele. Vi vil ha’ den evige og ubrydelige kærlighed. Vi vil udødeliggøre os ved at sætte børn i verden. Vi vil have succes på jobbet og forfremmes hurtigere end lysets hastighed."

Om bogen, "Det gennemsnitlige menneske" (2013), som han har skrevet sammen med Stig Matthiesen, siger Morten Albæk:

".. Jeg har ikke skrevet denne her bog for at fornærme nogen. Jeg har skrevet den, fordi jeg efter fire og halvt år i globaliseringens frontlinje har konstateret, at Danmark, hvor jeg er født, har boet hele mit liv og har valgt, at mine børn også skal opvokse, er blevet et samfund, hvor det at være vedholdende og ikke mindst flittig, er ophørt med at være en almen anerkendt betingelse for, for det at forblive et af verdens bedste samfund at leve i. Og det bør siges."

 


    • Fulde navn
      Morten Albæk
    • Født
      1975
    • Debutbog
      Nedslag - mellem det vi siger og det vi gør (2008)
    • Kendt for
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


23/07-2013 - 23:02
0 kommentarer
”Det gennemsnitlige menneske” af Morten Albæk. Læs den. Hver dag.

En god ven forærede mig i fredags Morten Albæks bog ”Det gennemsnitlige menneske”. Den har jeg slugt med stor fornøjelse. Læs her hvorfor.

10/07-2013 - 23:12
0 kommentarer
Det gennemsnitlige menneske af Morten Albæk og Stig Mathiesen

Det et på alle måder en fantastisk bog. Det er en tiltrængt opsang til os alle. Jeg læste bogen Grundlovsdag - måske lidt symbolsk.

Varen blev lagt i din kurv