Foto: Marion Ettlinger, 2012

Naja Marie Aidt

Født 24. 12. 1963


Om forfatteren

Naja Marie Aidt er en dansk digter og forfatter. Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen ”Så længe jeg er ung”, og i 2008 modtog hun Nordisk råds litteraturpris for novellesamlingen ”Bavian”.


Naja Marie Aidt blev født juleaften 1963 i Grønland, hvor familien boede pga. faderen profession; han arbejdede som lærer. Da Naja Marie Aidt var syv år gammel, flyttede familien til Danmark, forældrene blev skilt, og Naja Marie Aidt flyttede med sin mor og dennes nye mand til Vesterbro. Som teenager var Naja Marie Aidt og veninden, dramatikeren Line Knutzon, aktiv i den venstreorienterede ungdomsorganisation Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbud. Hun flyttede hjemmefra som ganske ung og fik som kun 18-årig en søn sammen med musikeren Martin Heurlin.


Herefter begyndte Naja Marie Aidt sin videregående uddannelse, hun tog en hf-eksamen, og i 1989 og 1991 fødte hun yderligere to drenge. I 1991 udkom hendes debutbog, digtsamlingen ”Så længe jeg er ung”. Efterfølgende blev Naja Marie Aidt skilt og fandt sammen med filmfotografen Eigil Bryld, og sammen fik de en søn i 2003. Parret flyttede i 2008 til Brooklyn, og i 2009 kom digtsamlingen ”Alting blinker”, som er skrevet i New York.


I sit forfatterskab kredser Naja Marie Aidt om det moderne menneskes livsvilkår. Hun sætter fokus på, hvordan vi mennesker lever sammen, og hvordan vi kommunikerer. Naja Marie Aidt har modtaget en lang række legater og priser for sit forfatterskab. Hun har fået det Livsvarige legat fra Statens kunstfond, i 2006 modtog hun Kritikerprisen, Litteraturkritikernes Lavs pris, for novellesamlingen ”Bavian”, der også indbragte hende Nordisk råds litteraturpris i 2008. I 2011 fik hun Søren Gyldendal Prisen for sit forfatterskab.


    • Fulde navn
      Naja Marie Aidt
    • Født
      24. 12. 1963
    • Debutbog
      Sålænge jeg er ung, 1991
    • Kendt for
    • Aktuelle priser
      Søren Gyldendal Prisen, 2011
      Nordisk Råds Litteraturpris, 2008
      Kritikerprisen, 2006
      Martin Andersen Nexø-prisen, 1996
      Herman Bangs Mindelegat, 1996
      Gyldendals Boglegat, 1993




Det bliver der sagt...


24/08-2012 - 13:52
0 kommentarer
Louisiana Literature - det jeg vil opleve den 25/8 (The Day of Poetry)

Jeg er tidligt ude på lørdag. Tager med det offentlige transportsystem omkring kl. 8.00 og springer sikkert morgenmaden over.

15/08-2012 - 13:31
0 kommentarer
Noveller til alle tider og steder

Novellegenren er ofte en udskældt/udskudt genre i litteraturen – i hvert fald i Danmark. Hvad der ikke har været sagt af grove ord!