Foto: Philip Sayer

P.D. James

Født 03. 08. 1920


Om forfatteren

P. D. James er en af Englands største krimiforfattere. Hun blev født i Oxford i 1920 og døbt Phyllis Dorothy James. P. D. James’ far arbejdede som skatteopkræver, og da det var småt med penge, og han ikke troede på videreuddannelsen af piger, sluttede P. D. James’ skolegang som 16-årig.


I første omgang fik P. D. James arbejde på et skattekontor, derefter som praktisk medarbejder for en teatertrup. I 1941giftede hun sig med militærlægen, Connor Bantry White, og sammen fik de to døtre. Som læge var Connor Bantry White med i Anden Verdenskrig, og han vendte traumatiseret hjem. P. D. James blev derfor eneforsørger, og hun fik arbejde i administrationsafdelingen på et hospital i London.


I løbet af 1950’erne begyndte P. D. James at skrive, og hendes første roman ”Cover Her Face” udkom i 1962. Romanen har digteren og kriminalkommissæren fra New Scotland Yard, Adam Dalgliesh, som hovedperson. Han er blevet et af P. D. James’ varemærker, og bøgerne om ham er blevet filmatiseret flere gange.


Connor Bantry White døde i 1964, og P. D. James fik efterfølgende arbejde for det britiske indenrigsministerium i afdelingen for kriminalitet. Hun fortsatte embedsmandsarbejdet indtil, hun i 1979 gik på pension.


I 1983 blev P. D. James udnævnt til Officer of the British Empire, og i 1991 blev hun adlet, og kan nu underskrive sig Baroness James of Holland Park. Flere engelske universiteter har tildelt P. D. James æresprofessorater, og hun er medlem af the Royal Society of Literature og the Royal Society of Arts.


P.D. James deler sin tid mellem Oxford og London. Hun har to døtre, fire børnebørn og otte oldebørn.


    • Fulde navn
      P.D. James
    • Født
      03. 08. 1920
    • Debutbog
    • Kendt for
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv