Foto: Ukendt

Renée Toft Simonsen

Født 12. maj 1965


Om forfatteren

Renée Toft Simonsen er født i Århus og uddannet psykolog. Hun er tidligere fotomodel med en international modelkarriere og forfatter til flere bøger udgivet på Politikens Forlag. Hun har desuden leveret bidrag til flere antologier.


I 1982 fik Renée Toft Simonsen en andenplads i konkurrencen "Face of the 80's". Derefter arbejdede hun som fotomodel i mange år med udgangspunkt i New York, inden hun rejste hjem til Århus og gav sig til at studere psykologi på universitetet. I 2002 blev hun færdiguddannet som cand.psych, og hun blev tilbudt et forskningsstipendium. I stedet gik hun i gang med en forfatterkarriere. Hun har skrevet en børnebogsserie om pigen Karla. Den første bog i serien fik titlen "Karlas kabale" og blev udgivet i 2003. For den bog modtog hun Bog- og Papirbranchens børnebogspris. Bogen blev i 2007 filmatiseret. Derudover er Renée Toft Simonsen kvinden bag børnebogsfigurer som Tiberius Tudefjæs, Anthony Greenwood og Wilbur.


Renée Toft Simonsen har skrevet flere børnebøger og bøger for voksne. I oktober 2009 blev hun medstifter og direktør af delebarn.dk, som er et website for fraskilte forældre. 


Renée Toft Simonsen har desuden skrevet romanerne "Tirsdag eftermiddag" (2007), "Dømt til frihed" (2010) samt bidraget til flere antologier - særligt om kvindeliv. Hun er i dag aktiv som brevkasseskribent i magasinet Femina.


I 2014 udkom hendes selvbiografi, bestselleren "Renée – At finde hjem", som hun skrev i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen.


I biografien "Jeg er f*cking hot" (2018) tager Renée Toft Simonsen fat på de forandringer, som hun selv - og andre kvinder - oplever i overgangsalderen, og hun beskriver overgangsperioden som ligeså intens og overvældende som den, man oplevede som teenager..


    • Fulde navn
      Renée Toft Simonsen
    • Født
      12. maj 1965
    • Debutbog
      Karlas Kabale
    • Kendt for
      Karlas kabale, Jeg er f*cking hot
    • Aktuelle priser


Varen blev lagt i din kurv