Foto: Ukendt

Sara Stridsberg

Født 29. 08. 1972


Om forfatteren

Sara Stridsberg er en svensk forfatter og dramatiker, der bl.a. har skrevet romanen ”Drömfakulteten”, som handler om feministen Valerie Solanas, der er kendt for at skyde kunstneren Andy Warhol i 1968.


Sara Stridsberg romandebuterede i 2004 med ”Happy Sally”. I 2006 udsendte hun ”Drömfakulteten” baseret på Valerie Solanas liv. Valerie Solanas grundlagde i 1967 SCUM, Society for Cutting Up Men, og forsøgte året efter at myrde Andy Warhol. I 2003 havde Sara Stridsberg oversat Valerie Solanas ”SCUM-manifestet” og skrevet forordet til den svenske oversættelse.


I forlængelse af udgivelsen af ”Drømmefakultetet” skrev Sara Stridsberg teaterstykket ”Valerie Solanas ska bli president i Amerika”, som spillede på Dramaten, en af Stockholms største scener, og i 2007 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for ”Drømmefakultetet”.


I 2009 spillede Sara Stridsbergs stykke ”Medealand” med Noomi Rapace i hovedrolle på Dramaten, og i 2010 udsendte hun romanen ”Darling River”, en fortælling der er inspireret af Vladimir Nabokovs ”Lolita”. I august 2012 var der urpremiere på teaterstykket ”Dissekering av ett snöfall”, som er inspireret af Dronning Kristinas liv. 


    • Fulde navn
      Sara Stridsberg
    • Født
      29. 08. 1972
    • Debutbog
      Happy Sally
    • Kendt for
    • Aktuelle priser




Det bliver der sagt...


23/08-2012 - 12:33
0 kommentarer
Louisiana Literature - det jeg vil opleve den 26/8 (Last Day of Louisiana Litt.)

Der er ikke noget så sørgeligt som når en god drøm ender. Men Louisiana Literature vil, når søndag den 26/8 maser sig på for at blive gjort færdig, være ved vejs ende for i år.