Foto: Arne Nilsen

Tomas Espedal

Født 1961


Om forfatteren

Tomas Espedal er født i Bergen, Norge, og uddannet ved Universitetet i Bergen. Espedal boede en overgang i København og der begyndte han at skrive. Nu bor han på Askåy ud for Bergen, når han ikke er ude at vandre. Om det at være glad for at gå siger han:

".. Det begynder med, at man går ud ad sin egen dør, en tilfældig dag, og så går man, til højre eller til venstre, og man stopper ikke. Det er enkelt at tænke tanken, men den er svær at udføre i praksis. Det fascinerende ligger i friheden. Det fascinerende ligger i det helt grundlæggende, at du kan gå, hvorhen du vil. Det var denne frihedstanke, der satte det hele i gang hos mig."

Foruden at gå er han også forfatter på fuldtid, og samtidig underviser han også på forfatterskolen Litterär Gestaltning på Göteborgs Universitet.

Han debuterede som forfatter i 1988 med romanenen "En vill flukt af parfumer" og siden fulgte en hel del romaner. Han er nok mest kendt for sine selvbiografiske romaner. Bøgerne "Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv" 2006 og "Imot kunsten" 2009 var begge nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

"Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv" udkom på dansk i 2007 og gav ham det egentlige gennembrud. Bogen er formet efter forfatterens egne breve, dagbøger og livsbegivenheder.

"Mod kunsten" (2010) er også gjort af selvbiografisk stof og omhandler tabet af både moder og kæreste. "Mod naturen" (2012) kredser om et kærlighedforholdet til en yngre kvinde og skrivekunstens langsommelighed.

2011 blev Espedal tildelt Riksmålsforbundets litteraturpris, men tog ikke imod den fordi han ikke kunne identificere sig med forbundets ideer om sprog og retskrivning, eller med de andre forfattere som havde fået prisen.

2013 udgav Tomas Espedal bogen "Biografi Dagbog Breve" der i første omgang var tre enkeltstående bøger, som udkom mellem 1999 og 2005. Det er Batzer & Co, der har sørget for denne unikke udgivelse. "Biografi", "Dagbog" og "Breve" handler om kærlighed, familie, det at skrive og så døden. Alt sammen fortrinligt oversat til dansk af Jannie Jensen og Arild Batzer.


    • Fulde navn
      Tomas Espedal
    • Født
      1961
    • Debutbog
      En vill flukt av parfymer (1988)
    • Kendt for
      Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv 2006 og Imot kunsten (2009) Imot naturen (2011)
    • Aktuelle priser
      Kritikerprisen (2009) for "Imot kunsten"
      Gyldendalprisen (2009) for "Imot kunsten"
      Brageprisen (2011) for "Imot naturen"




Interview




Varen blev lagt i din kurv