Purchase & Product Manager til Arnold Busck A/S

 

Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig og erfaren Purchase & Product Manager, der kan stå i spidsen for et etableret indkøbsteam af specialister indenfor både bøger og non-bøger, til kædens 30 butikker samt arnoldbusck.dk.

Med særligt fokus på din sikre sans for kategorien sæson- og trendvarer, har du ansvaret for at kædens samlede varesortiment udvikles i tråd med strategi og forretningsplan, og altid afspejler Arnold Buscks værdier og identitet.

Du har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor dine stærke indkøbs- og ledelsesevner allerede har skabt dokumenterede resultater. Du arbejder målrettet og struktureret, brænder for det gode købmandskab, og formår at formidle dine planer på tværs af afdelinger og helt ud i detailledet. 

Med reference til firmaets administrerende direktør får du mulighed for at udvikle din afdeling og strukturen for jeres indkøbsprocesser, den interne kommunikation omkring sortimentet samt opfølgningen på salget og vores CSR-ansvar. Du vil arbejde tæt sammen med både vores øverste ledelse, marketing-teamet og de butiksansvarlige, og vi glæder os til en kollega med en positiv tilgang til hverdagen og opgaverne. 

Primære opgaver:

• Ledelse af afdeling med fem medarbejdere
• Drive udviklingen af et attraktivt sortiment indenfor sæson- og trendvarer
• Optimere indkøbs- og salgsovervågningskoncepter
• Optimere salgsresultater i butikkerne i samarbejde med regionschefer
• Konkurrentovervågning og overblik over markedstrends

Du har en baggrund i detail, og det er vigtigt, at du:

• Er ambitiøs og salgs- og resultatorienteret
• Du har sans for trends og erfaring med indkøb af bæredygtige produkter
• Du er vant til at forhandle med leverandører
• Du er struktureret og analytisk
• Har ledelseserfaring og gennemslagskraft

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at spille en central rolle i et professionelt, ambitiøst og engageret team. Vi holder til i hjertet af København K, et stenkast fra vores 120 år gamle flagship store, Arnold Busck i Købmagergade.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdssted: Pilestræde 52. 1.sal, 1112 København K

Løn efter kvalifikationer.

For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Helle Busck Fensvig, hbf@arnoldbusck.dk.

Send din ansøgning og CV til job@busck.dk, mærket "Purchase & Product Manager" senest 3. januar 2018. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

 

Arnold Busck A/S er Danmarks største og ældste kapitalkæde af boghandlere. Arnold Busck A/S åbnede sin første boghandel i 1896 i Pilestræde og flyttede få år efter til Købmagergade i København. Siden da er det blevet til i alt 29 Arnold Busck butikker fordelt på hovedstrøg og i butikscentre overalt i landet, Arnold Busck Lab på Nørrebro samt web-butikken arnoldbusck.dk. Arnold Busck A/S havde en samlet omsætning på 346 mio. kr. i regnskabsåret 2016/2017, et nettoresultat 17 mio. kr., en egenkapital ultimo regnskabsåret på 44 mio. kr. samt et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte i samme periode på 224 personer.

Varen blev lagt i din kurv