Med løbesko i Afrika

af

(Lydbog)
Hør et uddrag

Pris

140,63 kr.

FORVENTET LEVERINGSTID: Øjeblikkeligt pr. e-mail

Beskrivelse

Vil du med på en løbetur i elleve lande i Afrika?

Den beskriver Christian Sørensen, som på sine mange Afrikaophold altid har haft løbeskoene med til løbernes kontinent. Med en løbefilosofi, som fokuserer på oplevelse, beskrives Afrika i øjenhøjde. Forfatteren løber om kap med en æselkærre i Sudan, møder bjerggorillaer i Østcongo og Bob Marley i Zimbabwe. Bogen er en god vejledning til en løbeturist, som vil prøve titlen af – at tage løbesko med i kufferten på en rejse til Afrika.

Med løbesko i Afrika er også en indsigtsfuld beskrivelse af udviklingen fra 1980’erne i Afrika op til i dag; fejlslagne revolutioner, selvstændighed, krig, globaliseringens indflydelse, middelklassens fremvækst, de unge flygtninge. Eritrea fylder meget, fordi det er det land, som forfatteren er blevet mest integreret i. Christian Sørensen er udviklingsarbejder og er en hyppig skribent til Løbemagasinet og Globalnyt.

Uddrag af bogen

Man hører flaskeraslen inde fra Carlsbergs gamle bryggeri. Det er nok natholdet, som stadig arbejder derinde i tappehallen, mens jeg løber forbi denne tidlige søndag morgen.

Man kan få en green eller en special på alle barer i Malawi. Carlsberg er stort set enerådende på det lokale ølmarked. Øl og fodbold smelter sammen i de store plakater på lygtepælene med billeder af Malawis landsholdsspillere – My country, My Carlsberg!

Min løberute slutter tilbage i bymidten. Nogle mænd har fjernet et dæksel midt på et fortov og tapper vand fra et vandrør, som kan skrues løst. Der står række af plasticspande langs fortovet. En time senere er alle væk og dækslet lagt på plads. Efter at have lavet stræk-ud-øvelser i hotellets have tager jeg bad på mit værelse – bruger som en selvfølgeligved rigeligt med vand. Underligt, at nogle er tvunget til at stjæle sig til det, vi andre betragter som en menneskeret.

Om forfatteren

Christian Sørensen er født i 1948 i Himmerland. Som udviklingsøkonom har han arbejdet i forskellige afrikanske lande i 30 år. Han har været motionsløber hele sit liv, er eritreansk gift og bor i Farum. Christian Sørensen har skrevet adskillige kronikker og er en hyppig skribent til Globalnyt og Løbemagasinet.

    • Sideantal
    • Udgivelsesår
    • Udgave
    • Oplag
    • Forlag
      Forlaget Mellemgaard
    • Originalsprog
    • Sprog
      dan
    • Indbinding
      Lydbog
    • ISBN/EAN
      9788772186191 / 9788772186191
    • Filstørrelse
      338049 KB
    • Filtype
      zip_mp3
    • Digital Beskyttelse
      DigitalVandmaerkning

Varen blev lagt i din kurv