Skoletasker

skoletasker

skoletasker til de mindste

 

Den første skoletaske

Kig på skoletasken og dit barn, ikke på mærkaten.

Det er meget vigtigt, når man køber skoletaske, at man kigger på taskens størrelse i forhold til barnets ryg og ikke kun på aldersanvisningen på den enkelte model. Bunden af tasken skal være ved lænden, når barnet har tasken på ryggen. Går den længere ned end det, er tasken for stor og vil ikke være behagelig for barnet at bære. 

Skoletaskeguide med Bettina Gerbola

6 gode råd fra ergoterapeut Bettina Gerbola

 
 Bettina Gerbola

 Ergoterapeut og ergonomikonsulent
 hos Forbrugerrådet Tænk

 

 

1.  Skoletasken skal passe til dit barn

Bredden på skoletasken bør ikke være bredere end ryggen. Længden bør maksimum være 10 cm længere end livet, og skulderstropperne skal sidde godt på skuldrene. Jo flere instillingsmuligheder der er, jo nemmere kan skoletasken tilrettes dit barn og kan bruges i flere år.

2. Skoletasken må ikke være for tung

Vælg en skoletaske, der ikke er for tung. Tasken plus indhold bør maksimum veje 15 % af dit barns vægt. Det er ofte en god idé at hjælpe med at pakke taksen, så dit barn ikke skal bære en unødig tung skoletaske.

3. Vælg en taske med store åbninger og fast bund

En stor åbning giver godt overblik over indholdet, og gør det nemt at tage ting ud og lægge ting i tasken. En fast bund gør, at skoletasken kan stå oprejst, og at man let kan kigge ned i skoletasken.

4. Gode og lette lukkemekanismer

En god lynlås er en lynlås, der kan åbnes og lukkes af dit barn flere gange dagligt. Husk, at dit barns fingre ikke er lige så stærke som dine. Derfor kan det være en fordel med magnetisk lukning. 

5. Tunge ting skal placeres tættest på ryggen

Man bør undgå for mange rum uden på skoletasken. Så længe rum på siden ikke bruges til tunge genstande, er det ikke til fare for barnets kropsholdning. 
Det er vigtigt, at barnet ikke har en fyldt drikkedunk på siden (den skal være tom), og at der ikke hænger f.eks. en gymnastikpose på siden af tasken. 

6. Skoletasken skal være behavelig at bære

Det er vigtigt med god polstring i ryggen, og at man undgår generende kanter og andre generende dele. Kig efter gode justeringsremme, og det er en fordel med en hoftesele. 

skoletasker

penalhuse

Varen blev lagt i din kurv