Carcassonne

LEVERINGSTID: 1 - 4 hverdage

Beskrivelse

Carcassonne er det klassiske, populære og sjove spil om opbygningen af et kongerige.

Carcassonne er nemt at lære, men svært at mestre.

Spillet har vundet mange spilpriser verden over, et mesterværk i sin genre. 

Denne variant af det klassiske spil indeholder desuden flod-brikker og biskopper, der giver spillet en ekstra underholdende dimention. 

Er I vilde med strategispil, kunne brætspillet Carcassonne meget vel blive jeres nye yndlingsspil. Hvis I tilmed er begejstrede for historie, middelalder og arkitektur, så er spillet det helt perfekte valg. Carcassonne er en vaskeægte klassiker indenfor brætspil, og så er det et spil, som hele familien kan være med til. Et spil, der er nemt at lære, men svært at mestre!

En gammel brætspilsklassiker

Hvor bedst-sælgende spil som Partners, Det dårlige selskab og Ego er spil af lidt yngre dato, der er blevet populære de senere år, er Carcassonne noget nær en gammel traver indenfor brætspilsgenren. Det er i al fald næppe nogen overdrivelse at sige, at Carcassonne er en brætspilsklassiker, der hos mange har ikon-status. Det er da også et spil, der efterhånden har snart tyve år på bagen. Det var nemlig tilbage i 2000, at det blev lanceret. Året efter, i 2001, modtog det to priser; Spiel des Jahres og Deutscher Spiele Preis.

Et tysk spil om en fransk by

Det er den franske by af samme navn, der danner rammerne for spillets gang i det ikoniske spil. Byen Carcassonne er en befæstet middelalderby, som ligger i Sydfrankrig cirka 80 kilometer fra byen Toulouse. Byen ligger mellem Atlanterhavet og Middelhavet, og det er placeringen af Carcassonne, der blandt andet var yderst vigtig for romerne. Med Carcassonne er der i det hele taget tale om en by, der har sat sine spor i historien. I dag er Carcassonne et velbesøgt turistmål, hvilket blandt andet skyldes det store fort, der er en af byens vartegn. Det er om noget også en by, der er velrepræsenteret i kulturen. Det siges, at det var den franske poet Gustave Naede, der med et enkelt digt gjorde byen berømt. Digtet inspirerede nemlig et væld af andre kunstnere til også at skrive tekster, der handlede om byen. Det gælder blandt andet den franske sanger og sangskriver Georges Brassens som skrev en musical-version af Gustave Naedes digt. Stephan Eicher, der er en schweizisk sanger, har blandt andet også lavet et helt album med titlen ”Carssonne”. Og så er der naturligvis det berømte brætspil. I spillet gengives byens specielle og særegne arkitektur.

Til trods for, at spillets udgangspunkt er en fransk by, er det faktisk slet ikke et spil fra Frankrig. Carcassonne er derimod et tysk spil, da det er en tysker ved navn Klaus-Jürgen Wrede, der har skabt det. Klaus-Jürgen Wrede er ikke bare én, men flere bestseller-spil på sit CV. Det andet spil er Downfall of Pompeii, der, som navnet antyder, har den italienske vulkan-by Pompeii som omdrejningspunkt. Downfall of Pompeii er også et strategispil.

Carcassonne i forskellige varianter

I takt med at spillet er blevet mere og mere populært, er der kommet flere versioner til. En ting er sproget, der er blevet oversat til flere forskellige, således det ikke kun er tysktalende brætspilsentusiaster, der kan få glæde af det. Spillet er, foruden tysk, der er originalsproget, oversat til blandt andet engelsk og dansk. Der er herudover blevet lavet flere udvidelser til Carcassonne, der passer perfekt til dem, der allerede er bekendt med spillet og har mod på og lyst til flere udfordringer. Det gælder blandt andet Carcassonne Inns & Cathedrals, der er den første i rækken af udvidelser. De øvrige udvidelser af spillet byder på lidt flere udfordringer, og i den første version er det blandt andet antallet af spillere, der øges. I version nummer to, der har undertitlen Traders and Builders kan du udleve din indre købmand, da spillet har handel og byggeri som fokus. Carcassonne 3 Princess and Dragons har, som navnet antyder, et overnaturligt, fantasy-inspireret og eventyrligt præg med prinsesser, drager og alt herimellem. Den tredje udvidelse udkom i starten af 00’erne, og er et perfekt valg til dig, der har en forkærlighed for Carcassonne såvel som eventyr. Der er siden kommet en række andre udvidelser til.
De mindste i familien vil måske finde både udvidelser og originaludgaven en anelse svære at spille og forstå, men det er der heldigvis råd for med My First Carcassonne, der er en børneudgave af originalversionen. My First Carcassonne kan spilles af børn helt ned til 4-års-alderen, og er en oplagt start for alle fremtidige Carcassonne-spillere.

    • ISBN/EAN
      7350065320470

Varen blev lagt i din kurv